Vi var 7 der deltog i arrangementet. Vi startede med afvaskning i
"halm" dyppet i lavendel - hertil tog man noget salt og skrubbede
kroppen, inden man gik vidre i de hellige haller. Der var mulighed for svømning
i DGI-byens svømmehal, samt boblebad. Det var frit at benytte damp-bad og
sauna. Der var et par stykker som fik massage af en "jet-massage-maskine".
Aftenens clou var bestemt Finsk sauna som startede med iskoldt bassin-bad.
Derefter 10 minutter i damp-bad, hvor der duftede af birk. Så ud i iskoldt
bassin-bad, ind i sauna i 10 minutter hvor der duftede af birk. Bademesteren
svingede håndklædet så vi fik bølger brændende varme 90 grader over vores
rygstykker. Vi fik alle udleveret friske birkegrene til at "piske os selv
med". Det var på ingen måde smertefremkaldende, men sendte kun en bølge
af velvære og duft af frisk birk - Iskoldt bassin-bad - Sauna, hvor der nu kom
til at dufte af ceder-træ. Bademesteren svang håndklædet flittigt. Efter 10
minutter var det ud at tage det iskolde-bassin igen, denne gang skulle man blive
heri 1 minuts tid. Til allersidst gned vi is-terninger på hinanden. Nakke,
armhuler, lænd og haser var vigtige steder.
Jeg tror, vi alle havde en skøn fornemmelse i kroppen bagefter, vi så
ihvertilfælde ret skønne ud. Helt bløde og lyserøde. Vi dinerede i DGI-byen,
som virkelig kan anbefales. Maden var super-god, til en rimelig pris.
Deltagere:
Dorthe Mouritsen, Jeanette Baunsøe, Birthe Nielsen, Hanne Brams, Anja
Persson, Hanne Gundorff, Anne Grundtvig